Sådan låner du
1. Udfyld og indsend en låneansøgning
Udfyld den digitale låneansøgning her på siden.
2. Du modtager et link fra Andel Ratio til brug for indhentelse af dine økonomiske oplysninger
Det er vigtigt at du ikke låner flere penge end din aktuelle økonomi kan bære.
For at behandle din ansøgning om lån kræves det ifølge dansk lovgivning, at der foretages en kreditværdighedsvurdering.
Andel Ratio A/S samarbejder med Monthio ApS om at indhente de nødvendige oplysninger fra dig til brug for kreditværdighedsvurderingen. Monthio ApS er en kontooplysningstjeneste med tilladelse fra Finanstilsynet, som hjælper med at indsamle data til brug for kreditværdighedsvurderingen.
Vi indhenter data fra:
- eSKAT
- Dine bankkonti
- Tinglysningen
En evt. meddebitor vil ligeledes skulle kreditværdighedsvurderes og vil derfor også modtage ovennævnte link og skulle afgive de samme oplysninger og samtykker.
3. Når du har afgivet dine økonomiske oplysninger
Vi foretager kreditværdighedsvurdering, og du modtager svar på din ansøgning inden for 3 arbejdsdage.
Bemærk er der en meddebitor skal I begge have afgivet jeres samtykker og afsluttet flowet før sagen kan behandles.
4. Indsend fakturaer
Når du (og en evt. meddebitor) er godkendt til lånet, og installations-arbejdet af din nye energiløsning er udført, indsender du fakturaen til laan@andelratio.dk.
5. Underskriv låneaftalen
Du (og en evt. meddebitor) modtager indenfor tre arbejdsdage en mail med link til låneaftalen via Visma Addo Sign, som du/I skal underskrive med MitID.
6. Udbetaling og opkrævning
Vi betaler fakturaen på din nye energiløsning, og Andel Ratio A/S sender dig efterfølgende månedlige opkrævninger via Betalingsservice.